Ny vandproduktion og rør
En andelsforening i Odense havde problemer med deres varme vand og vandspild i de enkelte lejligheder.
Kalk i rør: Vi hjalp foreningen med at få gennemgået deres vandproduktion (vandbeholder) og rør i kælderen. Efterfølgende valgte foreningen at få indhentet tilbud på udskiftningen af varmtvandsbeholder og vandrør i kælderen inkl. levering af CirCon ventiler på de enkelte stigestrenge. På et af de viste billeder ses, hvor meget kalk der sad i samtlige rør i kælderen, dette bevirker at vandgennemstrømningen ikke er optimal og er langsom.
Fjernelse af vandbeholder: Den gamle varmtvandsbeholder blev frakoblet, og en midlertidig varmeproduktion blev opsat, så beboerne havde varmt vand indtil de nye varmevandsbeholdere, blev opsat og tilkoblet.
Ny vandbeholder: Der blev leveret og monteret 2 nye varmtvandsbeholder til foreningen. Beholderne blev dimensioneret til foreningens størrelse, antal af lejligheder og beboer. Der blev monteret CirCon ventiler til stigestrengene. Udført indregulering af brugsvandscirkulationen med de nye CirCon ventiler, som vil sikre at beboerne har varmt vand fremme ved tapstederne meget hurtigt, således at vandspild undgås. CirCon ventiler er termostatiske ventiler, der sørger for at vandfordelingen rundt i cirkulationsledningerne, er i orden. Samtidigt blev alle rør og pumper efterisoleret.
Kontrol og fjernelse af asbest: I gamle dage blev der brugt asbest flere steder i forbindelse med isolering af varmtvandsbeholder og rør – specielt på bøjningerne. Der blev derfor her taget en asbest test, som fastslog, at der var brugt asbest. Den gamle asbest blev fjernet af et godkendt firma, og der blev rengjort før andet arbejde kunne op starte. Alt forløb som planlagt, og til aftalt tid, så øvrige arbejder kunne starte og slutte til aftalt tid.
Vi er glade for, at vi som byggeteknisk rådgiver kunne hjælpe denne andelsboligforening med ny vandproduktion og rør.
Jeres ejendom, Vores verden – Velkommen til Rendboe ApS