Som ejer af andelsboligen, er du altid hovedansvarlig for, at alle installationer og forbedringer er udført efter lovgivningen. Du vil derfor også altid blive stillet juridisk og økonomisk ansvarlig herefter.

Har du fået udført aut. arbejde som EL, VVS, murer, tømrer osv., og har en gyldig faktura, bæres ansvaret 100% af den aut. havende/ansvarlige fra virksomheden som har udført arbejdet.

Har du derimod ingen faktura, er det dig som ejer der hæfter personligt. Du vil derfor kunne blive stillet til ansvar for opstået personskade, og være økonomiskansvarlig for at få udbedre de ulovlige elementer.

Har du købt en andelsbolig, som imod forventning viser sig at have ulovlige installationer og lignende, er du stadig hovedansvarlig for at få dem udbedret. Find derfor den seneste vurderingsrapport som blev foretaget ved dit køb, og find ud om den ulovlige installation fremstår i rapporten, eksempelvis som en afskrivning eller forbedring.

Er dette ikke tilfældet, er det dit job at kunne bevise den ulovlige installation er udført af tidligere ejer, ellers bliver det svært at kunne køre civil retssag.

Er dette tilfældet, burde der også være en faktura på arbejdet (gemmes min. 5 år tilbage), så du kan kontakte virksomheden der har udført arbejdet og få dem til udbedre forholdet. Forelægger der ingen faktura på arbejdet, skal du skriftligt kontakte tidligere ejer og få udleveret fakturaerne. Kan tidligere ejer ikke fremvise disse, og nægter at bekoste udbedringerne, kan du køre en civilret sag.

Bestyrelsen består som regel af private frivillige i foreningen, og er derfor næsten umulige at gøre ansvarlige i tilfælde som disse. I særlige tilfælde hvor bestyrelse har været direkte involverede og årsagen til fejl og forkerte oplysninger, kan bestyrelsen sagsøges. Vurderingsmanden hyres ind som 3-part, alene med det formål ud fra dokumentation og skøn, at værdi sætte forbedringerne i andelen visuelt, samt påpege og efterse udførsel og kvalitet. Vurderingsmanden kan da aldrig ansvarliggøres for skjulte ulovlige installationer mm.

Reglerne omkring trælofter er ret komplicerede jf. BR 1995. Brædderne skal som minimum være brænd imprægnerede med offentlig godkendelse. (6.7.4) 

Overflader:

Stk. 5. Nedhængte lofter skal altid udføres af klasse A materialer. Alle vægge lige gyldigt type, skal føres igennem til undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion. Kravet om klasse A materiale omfatter også ophængningssystemet. Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum. En loftsbeklædning betragtes som nedhængt loft, såfremt der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end 1 (m3).

Stk. 6. Brandbeskyttende maling til træ og træbaserede plader skal være godkendt af Boligministeriet og må kun anvendes efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Kategorier:

• Klasse A materiale: Ikke brændbart bygningsmateriale.
• Klasse B materiale: Vanskeligt antændeligt bygningsmateriale
• Klasse 1 beklædning: Ikke brændbar beklædning
• Klasse 2 beklædning: Svært antændelig beklædning

Yderligere forklaring findes i Bygningsreglement 1995, bilag 3 Brandtekniske eksempler på bygningsdele og beklædninger.

Det vil som udgangspunkt altid være sælger/ejer som hæfter for ulovlige lofter. Er lofterne udført af en tidligere ejer, må sælger prøve at henvende sig til tidligere ejer selvom det ofte er ret svært at skulle løfte bevisbyrden.

Der bruges to typer, fuger på badeværelset og i vådrum – den hårde og den bløde. Vi forklarer her kort de to typer af fuger og hvilke regler der er på området.

Den hårde mørtelfuge anvendes mellem fliser på gulv og væg og eventuelt indad- og udadgående hjørner. Det er et lovkrav at anvende en til formålet godkendt “hård-elastisk fuge”, hvilket altid efterfølgende skal kunne dokumenteres i form af faktura fra forsikringsgodkendt virksomhed. Dette er nødvendig i andelsboliger, da rigtig mange virksomheder og hjemmebyggere desværre ikke anvender godkendt fugematerialer, som i sidste ende skader andelshaver, ejendommen og i mange tilfælde ikke godkendes som forsikringsskade grundet forkert materialevalg.

Den bløde silikonefuge er den mest anbefalingsværdige af disse 2, og anvendes i samlingerne i vådrumszonen. Eksempelvis hvor gulv møder væg, i samlingen mellem 2 vægge i indad- og udadgående hjørner, rundt om døre, vinduer og afløb samt mellem bordplader og væg.

Formålet med en fuge er at opdele flader og optage bevægelser mellem bygningsdele og omkring gennemføringer mv. Derfor er det vigtigt, at fugerne er korrekt lavet og overholder gældende lovgivning. Det gælder uanset om du selv udfører arbejdet eller om en professionel udfører det.

En elastisk fuge skal være mindst 6 mm. I brede, og dybden skal være ca. 2/3 dele af bredden (dvs. ca. 4 mm.) En fuges dybde svarer typisk til fugebredden eller tykkelsen af flisen.

“Godkendte installationer” betyder at en virksomhed står inde for disse juridisk og forsikringsmæssigt. 

Hvem kan godkende installationer? Man kan som udgangspunkt kun “godkende” og stå inde for egen udførte installationer. Dog kan man som aut. ikke udføre installationseftersyn på eget udført arbejde, da dette strider imod normerne. Ved en vurderingsbesigtigelse, installationseftersyn og lignende, besigtiges udelukkende objektivt om disse er udført i overensstemmelse med normerne, bygningsreglementet og den generelle lovgivning.

Godkendelser samt byggetilladelser fra forsyningsselskab, kommuner mv. En godkendelse fra forsyningsselskaber, kommuner mv. er ikke en egentlig godkendelse på boligens installationer, men kun en tilladelse på at installationerne, bygnings arbejde mv. må udføres på den pågældende matrikel. Det er til enhver tid ejeren af boligen samt dens tilhørende installationer, som står til ansvar for om disse er lovlige og at evt. godkendelser foreligger.