Fjernvarmetilslutning og ny vandproduktion i søborg

Fjernvarme til andelsboligforening i Søborg. Denne andelsboligforening havde besluttet at deres ejendom skulle kobles til fjernvarme. Den gamle oliekedel skulle fjernes, og det nye fjernvarmesystem skulle tilsluttet. I den forbindelse fik de ligeledes udskiftet deres gamle varmtvandsbeholder til to nye. 

Den gamle olietank: Foreningens opgave bestod i at få den gamle oliekedel fjernet, og få lukket oliebeholderen på lovligvis, samt få klargjort deres system til fjernvarme. Vi hjalp foreningen med at finde de rigtige samarbejdspartnere, der kunne løse opgaven med at fjerne oliekedlen, rør og gøre klar til tilkoblingen til fjernvarmen. Den gamle oliebeholder blev lovligt tømt og restolien fjernet. Alt naturligvis med godkendt attest på fjernelsen m.m.

Gammel vandbeholder: Foreningen fik kontrolleret den gamle varmtvandsbeholder før tilkoblingen af fjernvarme. Det blev besluttet at udskifte den gamle beholder til nye, der er egnet til fjernvarmedrift.

Ny vandbeholder: Foreningen fik monteret 2 nye varmtvandsbeholder. En primær beholder der altid er varmet op til det ønskede. Plus en sekundær der bliver varmet op af returvarmen fra fjernvarmen, hvilket sparer på energien til opvarmningen. Ligeledes blev der monteret bl.a. CirCon ventiler på stigestrengene. CirCon ventiler er termostatiske ventiler, der sørger for at vandfordelingen rundt i cirkulationsledningerne er i orden. Der blev udført en indregulering af brugsvandscirkulationen med de nye CirCon ventiler, som sørger for, at beboerne har varmt vand fremme ved tapstederne meget hurtigt, og dermed undgår vandspild. Alle rør og pumper blev samtidig efterisoleret.

VVS-arbejde: Vi hjalp også foreningen med at finde den rigtige samarbejdspartner på VVS-arbejdet. Foreningen fik gennemgået og udskiftet alle termostatventiler på radiatorerne. 1/3 af dem virkede ikke, eller også var de tæret fast.

Halveret varmeudgift: Efter gennemgangen og tilkoblingen til fjernvarme, har foreningen halveret deres varmeudgifter.​

Jeres ejendom, Vores verden – Velkommen til Rendboe ApS

FØLG OS HER:

Facebook
LinkedIn